webinar Ledelse af neurodivergente medarbejdere – fra indsigt til inklusion
Webinar
Om arrangementet
Ønsker du at blive en leder, der forstår og støtter alle dine medarbejdere – også dem med en hjerne, der fungerer lidt anderledes end flertallets?
På dette webinar zoomer vi ind på begrebet neurodivergens; hvad det betyder i praksis, og hvordan det hænger sammen med diagnoser som fx ADHD og autisme. Du får indblik i, hvordan neurodivergens kan påvirke dine medarbejdere, og hvad du konkret kan gøre for at støtte dem i dagligdagen, så de trives og kan levere deres bedste i samarbejdet med dig og kollegerne.
Flere undersøgelser viser, at op mod 20% af danskerne lever med neurodiversitet. Det betyder, at de tænker, arbejder og lærer på måder, der måske afviger fra det gængse. Når du lærer at forstå og anerkende de særlige behov og styrker hos neurodivergente medarbejdere, opnår de ikke kun bedre trivsel – du skaber også en arbejdsplads, der kan tiltrække og fastholde en bred talentmasse.
I løbet af webinaret får du praktiske redskaber til at identificere og imødekomme forskellige behov i hverdagen og skabe et miljø, hvor alle medarbejdere, både neurotypiske og neurodivergente, kan arbejde optimalt.
Dit udbytte af webinaret:
- Få indsigt i, hvad neurodiversitet er, og hvordan det kan påvirke medarbejderes trivsel og præstationer.
- Få konkrete eksempler på tiltag, der kan støtte neurodivergente medarbejdere og bidrage til et arbejdsmiljø, hvor forskellige behov tilgodeses.
- Forstå hvordan et støttende miljø kan skabe højere arbejdsglæde og forbedre samarbejdet på tværs af forskelligheder.
- Bliv skarp på, hvem der har hvilket ansvar for at inkludere neurodivergente medarbejdere på arbejdspladsen – fra leder til HR og medarbejder.
- Få indsigt i, hvordan ledelse med fokus på forskellighed kan gavne både medarbejdertilfredshed og virksomhedens mål.
+ bonus: Efter webinaret får alle deltagere tilsendt vores nye e-bog 'Ledelse af neurodivergente'.
Webinaret er en del af 'Ledelsesugen 2025'
Ledelsesugen afviklet af Væksthus for Ledelse (et samarbejde mellem KL, Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet) og er en platform for dialog, debat og viden om god offentlig ledelse.
Ledelsesugen foregår i uge 44 og henvender sig til ledere i kommuner og regioner.
HR og ledere i den offentlige sektor.
.png?width=250&height=106&name=ledelsesugen-logo%20(002).png)
Tilmeld dig nederst på siden.
Gratis. Max 5 deltagere pr. virksomhed.
Oplægsholdere
Tilmelding
- Efter din tilmelding modtager du en bekræftelse på mail
- Vi sender en mail 1 uge før med praktisk info og påmindelse samt en mail 1 dag før webinaret.
- Webinaret foregår på Microsoft Teams, og deltagelseslinket vil blive sendt pr. mail.