<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=1150766838320198&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
vejen til dit næste job

Outplacement | Læs på 2 min

Kriseåret bedre end frygtet

Jørgen Uhrbrand

Opsagtes jobsøgningsperiode er mod alle odds ikke forlænget under Corona, viser tal fra over 5.000 opsagte i forløb hos AS3.

Så er vi ude af kriseåret 2020. Et år der set med arbejdsmarkedsbriller ikke blev så slemt endda. 4,6 % viser det seneste ledighedstal fra Danmarks statistik.

Nuvel det er næsten et procentpoint højere end før Corona kom til Danmark, men det er langt fra de profetier nogle arbejdsmarkedsøkonomer havde, da Danmark lukkede ned sidste forår.

Når vi i AS3 ser tilbage på 2020 og de mere end 5.000 opsagte, vi har hjulpet videre i nyt job, kan vi også konstatere, at det ikke tager længere tid at finde et nyt job under Coronaepidemien.

5,2 måneder tog det i gennemsnit vores kandidater at finde det nye job i perioden fra 1. april til 30. november. Det er endda en smule hurtigere, end det tog i samme periode i 2019. Og næsten en tredjedel får job igen inden for 3 måneder.

Der er dog tydelige aldersmæssige varianser blandt de opsagte. Er man under 40 år, tager det i gennemsnit 4 måneder at finde et nyt job. Er man over 60 år, tager det 6 måneder.

Mange frygtede, at 2020 ville blive et år, hvor særligt den ældste aldersgruppe ville få svært ved at finde nyt job. Men heldigvis viser ingen aldersgrupper en øget ledighedsperiode.

Uanset alder vil jeg påstå, at de fleste, der opsiges, relativt hurtigt kan finde ny beskæftigelse. Måske ikke drømmejobbet her og nu - men er du omstillingsparat, er jobmulighederne gode. Og jobmarkedet er, om ikke gunstigt så fortsat positivt. Små 32.000 ledige stillinger var der i 3. kvartal alene i den private sektor.

Så fat mod, kære arbejdsledige – der er også et job til dig for enden af vejen.

Jørgen Uhrbrand

Jørgen Uhrbrand

Har arbejdet med forandringsprocesser, outplacement og jobrådgivning i 16 år. 7 års erfaring som både varehus- og salgschef i IKEA og 4 års erfaring som afdelingschef i Matchmaker Rekruttering. Derudover mange års erfaring som elitefodboldtræner og –konsulent. Har været partner og direktør i AS3 Transition siden 2005.

Forrige indlæg

Vær nærværende. Vær tydelige. Vær mennesker

Kommenter indlægget