<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=1150766838320198&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">

Danmarks bedste ledelsesblog – vinder af Blogprisen

Brug succeshistorier i din jobsøgning.

Tips til jobsøgning

Fortæl om dine succeser i din jobsøgning

Henrik Boye Ebbesen

Når du søger job, er det godt at kunne give konkrete eksempler på, hvad du kan. Det kan du eksempelvis ved at fortælle om tidligere situationer, hvor du havde succes – også kaldet succeshistorier. På den måde kan du fremhæve dine kompetencer og erfaringer på en personlig og troværdig måde.

Succeshistorier opstår i situationer, hvor du har udført en arbejdsopgave rigtig godt eller brugt dine kompetencer fuldt ud. Og sådanne situationer er gode at huske på.

Du kan nemlig bruge dem til at gøre dine budskaber i din jobsøgning mere personlige og troværdige. Det kan både være konkrete eksempler på succeser i faglige og personlige sammenhænge.

Jobrådgiver i AS3 Gitte Madsen foreslår, at du bruger historierne aktivt, når du søger job.

”Vi har brug for klar, personlig og værdiskabende kommunikation i en usikker verden. Det får vi med succeshistorier, der viser de resultater og den værdi, ’fortælleren’ har skabt i en given situation,” siger hun.

”En kommende arbejdsgiver er mere interesseret i at høre, hvordan du har løst en specifik opgave – og hvad der kom ud af det, end at du er god til at have mange bolde i luften. Med en succeshistorie har du fokus på et konkret eksempel, der viser den værdi, du leverer til virksomheden – og det skaber tryghed hos en kommende chef,” understreger hun. 

Det kan kræve træning og mod til at fortælle sådanne historier, men du skal sørge for, at dine de er relevante og ærlige.

Brug historierne til at styrke din troværdighed, når du præsenterer dig selv.

Brug dine succeshistorier til at skabe tillid

”Når du synliggør dine kompetencer via konkrete succeshistorier, opbygger og styrker du troværdigheden omkring dig som person – og skaber dermed tillid i dit netværk. Tillid er i stigende grad afgørende for din succes i netværkssammenhænge – både professionelt og personligt, fordi vores tid og øvrige ressourcer er begrænsede”, fastslår Gitte Madsen

”Derfor kan du med fordel inddrage dine succeshistorier i en eventuel jobsamtale, da de synliggør dine faglige som personlige kompetencer og i sidste ende er med til at skabe den nødvendige tillid til dig i en jobmæssig sammenhæng,” siger hun.

At have ansvarsbevidste og resultatorienterede medarbejdere er naturligvis vigtigt for en hver arbejdsgiver. Og i den forbindelse kan dine succeshistorier være nyttige.

Ved hjælp af historierne kan du give din kommende arbejdsgiver konkrete eksempler på, hvordan du tog ansvar i en konkret situation – og hvilken værdi det skabte.

Du skal altså være klar til at fortælle konkrete historier, når du til en jobsamtale eller til netværksmøder bliver spurgt om, du kan give et eksempel på, at du ansvarsbevidst.  

Gitte Madsen arbejder til daglig som rådgiver og underviser i storytelling i AS3 og virksomheden Storyfinder.

Henrik Boye Ebbesen

Henrik Boye Ebbesen

Uddannet journalist. Har tidligere arbejdet for Berlingske Media og som kommunikationsansvarlig for Dansk Travsports Centralforbund. Er i dag Content Manager hos AS3 Transition med ansvar for produktion og kvalitetssikring af indhold til blog, hjemmeside, sociale medier og AS3 Portalen. Har været ansat i virksomheden siden 2016.

Kommenter indlægget