<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=1150766838320198&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Søren senkarriere

Personlig historie | Læs på 3 min

Senkarriere: ”Det er ærgerligt, at mange ser alder som en begrænsning”

Isabella Nordahl Olsen

Ældre danskere bliver længere på arbejdsmarkedet end for blot få år siden – og for størstedelen er det et aktivt tilvalg. Det var det også for Søren Skipper Rasmussen, der i en alder af 62 år genstartede sin karriere.

For rigtig mange ældre danskere er det en svær omvæltning at indstille sig på at skulle forlade arbejdsmarkedet. For mange er jobbet ofte en stor del af identiteten. Det kan Søren Skipper Rasmussen nikke genkendende til.

”Min identitet ligger i mit arbejde. Og når jeg siger det, så bliver jeg lidt flov, for den burde jo egentlig ligge i min familie. Og det gør den selvfølgelig også. Det er helt naturligt. Men jeg identificerer mig bare rigtig meget med mit arbejde.”

Gennem 10 år havde Søren Skipper Rasmussen siddet i en mellemleder stilling hos et firma i elevatorbranchen. Efter et år med meget stor arbejdsbelastning, tog han en snak med sin chef om arbejdsbyrde og arbejdsfordeling. Han vidste, at han forsat havde lyst til at bidrage til arbejdsmarkedet, men i nye omgivelser.

Snakken resulterede i en aftrædelsesordning, der indeholdte et karriereafklaringsforløb.

as3_kbh_0733

Klar fordel med støtte i en foranderlig tid

62-årige Søren Skipper Rasmussen lægger ikke skjul på, at han opdagede nye sider af sig selv gennem forløbet.

”Det, at jeg fik forløbet, betød alt for mig i den situation, jeg stod i. Set i bakspejlet, så har det været en klar fordel for mig,” fortæller han.

Søren Skipper Rasmussen hæfter sig især ved tre elementer, som gav ham udbytte af forløbet. Det første element var hans personlige coach, som støttede ham i den jobmæssige forandring. En forandring, som var både spændende og skræmmende på én og samme tid. Den personlige coaching gav ham en forstærket motivation, fordi han lærte at mestre færdigheder, som er nødvendige i forhold til at gøre sig synlig og relevant for den mulige arbejdsgiver.

Det andet element bestod af forskellige kurser, foredrag og netværksmøder. Her husker han især et kursus om muligheder på LinkedIn.

”LinkedIn blev en bedsteven for mig. Jeg blev klar over at det var gennem LinkedIn og mit netværk, at jeg havde et forspring,” siger Søren Skipper Rasmussen.

CTA - følg os på LinkedIn

Det tredje, og sidste, element var mødet med ligesindede, som han kunne spejle sig i. Han fandt stor glæde i at høre og dele historier i et fortroligt rum, hvor han blev klar over, at han ikke var den eneste, der stødte ind i bump i jagten på et nyt job.

Alder er ikke en begrænsning

Søren Skipper Rasmussen nåede slet ikke at gå arbejdsløs. Han gik fra at have sidste arbejdsdag i sit tidligere firma til at starte som teamleder på sit nye job, der også er i elevatorbranchen. Han beskriver sin vej mod senkarriere som værende krævende, men yderst succesrig.

”Du skal tro på det. Og selvfølgelig også have lysten. Ja, hvis jeg skulle sætte et enkelt ord på mit forløb, så ville ordet klart være ’succes’. Men du skal også være forberedt på, at det er hårdt arbejde,” siger han.

Han forklarer, at selvom du er blevet ældre, har du altså massere at byde på, og arbejdspladserne har faktisk også meget at tilbyde de garvede medarbejdere over 60 år.

”Det er ærgerligt, at mange ser deres alder som en begrænsning, for vi har nogle andre kompetencer, kvaliteter, erfaringer og holdninger, som unge måske ikke har. Jeg tror, vi er ansvarsfulde på en anden måde og mere tro og loyale mod den virksomhed, vi arbejder i,” siger Søren Skipper Rasmussen.

Gem den sure gamle mand væk

Kompetencer som erfaring, overblik og stabilitet knyttes ofte til senkarrieren. Det er vigtigt at være bevidst om de stærke og mindre stærke sider, alderen ofte tilfører arbejdsindsatsen – kompetenceforståelse er vigtig uanset hvilken alder, du har.

Søren Skipper Rasmussen forklarer derudover, at du skal være omstillingsparat og have en positiv tilgang og attitude, hvis du sigter efter en senkarriere. Han opfordrer andre til at følge deres ambitioner og tro på deres egen succes i jagten på en senkarriere.

”Mit vigtigste råd er, at du skal tro på sin egen succes. Og det næst vigtigste råd er, at du skal bruge dit netværk. Og når du har min alder, så er du nødt til at være opmærksom på, at du ikke skal være en sur gammel mand, der kun vil gøre tingene som ’du plejer’. Du skal være omstillingsparat og positiv”

Søren

Søren Skipper Rasmussen

Isabella Nordahl Olsen

Isabella Nordahl Olsen

Læser kommunikation på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Er lige nu ansat som kommunikationspraktikant hos AS3 Transition som led i uddannelsens 3. semester praktikforløb. Har produktion af content til forskellige AS3 kanaler som primære opgave.

Forrige indlæg

Guide: Det perfekte CV – gratis skabeloner

Næste indlæg

Drop janteloven og begynd at brande dig selv

Kommenter indlægget