<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=1150766838320198&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
as3_2017_1567-873426-edited.jpg

CV | Læs på 2 min

“Sæt streg under de vigtigste nøgleord”

Henrik Boye Ebbesen

Alan Massoud er bygningsingeniør og har siden 1997 haft ledelsesansvar i en række danske virksomheder. I 2001 blev han ansat som byggechef i en virksomhed, der producerede fødevarer, hvor han arbejdede i mange år.

På grund af interne omstruktureringer blev Alan Massoud imidlertid afskediget. Og da han i sin tid blev headhuntet til sit job, var det mere end 20 år siden, at han senest havde skrevet en ansøgning.

  • Denne artikel er et uddrag fra vores guide med fem vigtige værktøjer til din jobsøgning. Find den her.

“Jeg husker det som om, at man bare skulle skrive en A4-side med sine erfaringer og uddannelse, og så var det et CV. Men i dag er der jo helt andre forventninger på jobmarkedet. Det er ikke helt nemt at følge med i, når man er 57 og ikke har søgt et nyt arbejde i mange år,” siger Alan Massoud.

I dag har han fået, hvad han betegner som sit drømmejob som project manager og bygningsingeniør. Men den succesfulde jobjagt krævede blandt andet, at han lavede et helt nyt CV fra bunden – og det var ganske tidskrævende.

På den følgende side giver han tre at sine gode tips til at skrive et godt CV.

3 råd fra Allan

  1. Det gode CV afhænger af modtageren
    I begyndelsen troede jeg faktisk, at et CV skulle
    være ens uanset hvilken virksomhed, jeg sendte
    det til. Men sådan er det jo slet ikke.
    Jeg fandt ud af, at jeg skulle kigge godt på det
    enkelte jobopslag og sætte en streg under de
    nøgleord, som er vigtigst for virksomheden. De
    ord og har jeg så brugt igen i mit CV.
    Jeg stoppede simpelthen med at sende det samme
    CV ud til forskellige virksomheder og begyndte
    at lave målrettede justeringer fra gang
    til gang. På mange måder er mit CV stadig det
    samme, men der er stor forskel på hvilke erfaringer
    og faglige styrker, jeg fremhæver.

  2.  Overskuelighed er afgørende
    Selv om mit CV i dag er væsentlig længere end
    tidligere og nu fylder fem sider, er det blevet
    langt mere overskueligt.
    Tidligere skrev jeg mange lange sætninger og
    ingen afsnit. Det var en fejl. I dag arbejder
    jeg med korte sætninger, flere afsnit, farveinddeling
    af afsnit og mere luft. Jeg har også
    finkæmmet det for unødvendige gentagelser,
    der bare fylder.

  3. Lær at tale ud fra dit CV
    Når du skal til jobsamtale, skal du være forberedt
    på, at virksomheden spørger ind til dit CV.
    Derfor giver det rigtig god mening, at du øver
    dig i at tale om det.
    Jeg har øvet mig i at argumentere for alt, hvad
    der står. Når jeg skriver en sætning, har jeg
    allerede overvejet, hvordan jeg mundtligt kan
    underbygge den. På den måde bliver CV’et
    mere troværdigt og levende, når du sidder til
    jobsamtalen.

NY8A9681

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Allan Massoud.

Henrik Boye Ebbesen

Henrik Boye Ebbesen

Uddannet journalist. Har tidligere arbejdet for Berlingske Media og som kommunikationsansvarlig for Dansk Travsports Centralforbund. Er i dag Content Manager hos AS3 Transition med ansvar for produktion og kvalitetssikring af indhold til blog, hjemmeside, sociale medier og AS3 Portalen. Har været ansat i virksomheden siden 2016.

Forrige indlæg

”Her vil jeg gerne ansættes, men jeg kommer nok ikke ind, for de er alt for unge.”

Næste indlæg

“Du skal analysere jobopslaget grundigt”

Kommenter indlægget