<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=1150766838320198&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Arbejde og efterløn

Personlig historie | Læs på 3 min

Lis kombinerer job og efterløn: "En sand win-win-situation"

AS3 Transition

Der er mange måder at indrette den sidste del af sit arbejdsliv på. Ingen er rigtige. Ingen er forkerte. En senkarriere kan nemlig se ud på mange forskellige måder. I denne artikel fortæller 64-årige Lis Kirk, hvordan hun kombinerer efterløn med en deltidsstilling.

Da efterlønsalderen nærmede sig, stod Investeringsrådgiveren Lis Kirk i en svær situation. Hun havde fået en fratrædelse fra sit gode job i Nordea, og afskeden med arbejdspladsen gennem 45 år skulle lige fordøjes.

”Det var da en hård tid. Men også lærerig. Når du bliver opsagt, står du jo helt uforstående og midt i et væld af forskellige følelser. Jeg valgte dog at tage den positive hat på og sige: ’Jeg kan ikke gøre noget ved det, så hvad kan jeg få ud af det?’,” forklarer hun.

I kraft af hendes alder kunne hun på det tidspunkt – hvis hun ville – trækker sig helt tilbage fra arbejdsmarkedet i ro og mag.  Men hun havde mod på mere. Arbejdslivet skulle ikke være slut.  

New call-to-action

Jobbet behøvede ikke nødvendigvis at være fuldtid. Men tilknytningen til arbejdsmarkedet ville Lis Kirk altså ikke give køb på. Imidlertid virkede det umiddelbart svært at finde det helt rigtige job. Derfor måtte hun træffe den, efter eget udsagn, hårde beslutning at gå på efterløn.

Hun fandt dog hurtigt ud af, at det ene valg ikke udelukkede det andet. Efterlønnen gav hende nemlig tryghed og ro i maven til at fortsætte sin søgen efter et nyt job. Og det lykkedes. Efter blot 14 dage på efterløn opsøgte Lis Kirk en opslået stilling.

Hun fik ikke den opslåede stilling, men fortalte om sin fleksibilitet og mulighederne ved at være på efterløn – både for virksomheden og hende selv. Hun blev efterfølgende tilbudt en deltidsstilling som administrativ medarbejder med kundekontakt.

”Jeg var simpelthen så glad og taknemmelig, da jeg fik stillingen. Jobbet var indenfor samme branche og matchede mange af mine kompetencer, men jeg fik også lov at prøve kræfter med et helt nyt område. Stillingen opfyldte mine drømme om at kombinere efterløn og arbejde. Samtidig forsikrede min nye chef mig om, at det også var en kæmpe fordel for dem at ansætte en person, der både var fleksibel og havde en stor pose erfaring,” fortæller Lis Kirk.

En skræddersyet senkarriere

Sammen med sin nye arbejdsgiver, Merkur Andelskasse, forhandlede hun timer på plads og fik skræddersyet deltidsstillingen, så den passede både hende og virksomheden.

”Den løsning, vi har i dag, giver mig en stor frihed, og – vigtigst af alt – muligheden for fortsat at bidrage til arbejdsmarkedet. En sand win-win-situation!” siger hun.

Lis Kirk fortæller, at hun ikke var nervøs for at prøve kræfter med et nyt job. For hende var det nemlig vigtigt at aflive eventuelle fordomme om, at du som ældre ikke kan skifte retning og udvikle dig fagligt.

”Det var simpelthen vigtigt for mig at bevise, at det sagtens kunne lade sig gøre for mig at få den senkarriere, som jeg drømte om. Bevise min egen succes for mig selv og andre,” siger hun.

dreamstimemaximum_27366700-525be1a43f1b6

Som led i sin fratrædelsesordning fra Nordea havde Lis Kirk fået tildelt et outplacement-forløb. Det takkede hun ja til, og udover at lave et relevant cv og aktivere sit netværk, brugte hun også forløbet til at få set på sine kompetencer med andre briller: 

”Det var en stor hjælp for mig at få set på mine kompetencer i et nyt lys. Meget stor. Jeg blev klar over, at jeg kunne meget mere, end jeg egentlig troede. Nogle af de kompetencer, jeg pludselig opdagede, var måske mere simple end andre, men nogle af dem viste sig også at være relevante i forhold til mine ønsker og mål,” siger hun.

Vær nysgerrig og omstillingsparat

Lis Kirk råder derfor andre, der står i en lignende situation, til at være nysgerrige og ikke låse sig fast i en bestemt forestilling om, hvad de kan og ikke kan:

”Denne tilgang var i hvert fald med til at gøre mig klar over, at der lå en masse muligheder og ventede – også for mig,” fastslår hun.

Hun mener, det er vigtigt at være vedholdende og bevare en positiv tilgang til jobsøgningen, også selvom det ene afslag afløser det andet.

”Det er jo ingen garanti for, at du hurtigt finder den virksomhed, der passer til netop dine ønsker. Så ja, det kan være en hård og udfordrende tid – og det var det - men der er ingen grund til at give op. Forsøg at være spændt, nysgerrig og tålmodig”

Lis Kirk fandt relativt hurtigt sin egen vej tilbage på arbejdsmarkedet. Dette tror hun mest af alt bunder i, at hun var fleksibel, omstillingsparat og nysgerrig.

”Og så har jeg selv været udfarende og har ikke været bange for at gøre brug af mit netværk,” tilføjer hun.

LisLis Kirk

 

AS3 Transition

AS3 Transition

Formålet med vores blog er at inspirere, dele viden og uddanne ledere og HR-ansvarlige i det gode arbejdsliv, opsigelser, trivselsarbejde, stresshåndtering og coaching.

Forrige indlæg

Drop janteloven og begynd at brande dig selv

Næste indlæg

Guide til jobsøgning: Her er 5 vigtige værktøjer

Kommenter indlægget