<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=1150766838320198&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">

Danmarks bedste ledelsesblog – vinder af Blogprisen

Danmark mangler kavlificeret arbejdskraft

HR | Læs på 5 min

DA: ”Det er naturligvis dybt frustrerende at takke nej til en ordre, fordi der mangler hænder”

Henrik Boye Ebbesen

Beskæftigelsen i Danmark har netop sat rekord, men den vækstrejse, der følger med, risikerer at blive forsinket, da mange virksomheder lige nu ikke kan skaffe kvalificeret arbejdskraft. Ifølge Dansk Arbejdsgiverforening er løsningen på kort sigt at fastholde seniorer på arbejdsmarkedet og søge efter medarbejdere i udlandet, mens det på længere sigt gælder om at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse.

”Vi har i øjeblikket flere ledige stillinger, men ingen ansøgere. Ingen overhovedet.”

Sådan siger en HR-chef i en mellemstor dansk produktionsvirksomhed. Og netop denne sætning er der formentlig mange HR-medarbejdere i andre virksomheder, der kan nikke genkendende til.

Lige nu er manglen på kvalificeret arbejdskraft nemlig en af de største udfordringer for dansk erhvervsliv. Og den kommer på et tidspunkt, hvor hjulene ellers ruller godt derudaf mange steder og beskæftigelsen netop har sat rekord.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af lønmodtagere herhjemme i 4. kvartal 2017 nåede det højeste niveau nogensinde med i alt 2.765.250 personer i job. Det er 5.845 flere end den hidtidige beskæftigelsesrekord fra 2008.

Men fremgangen i beskæftigelsen har også en bagside. Ifølge chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening, Jens Troldborg, oplever et stigende antal virksomheder netop nu, at ledige stillinger ikke kan besættes:

”Vi hører næsten dagligt om virksomheder, der ikke kan finde de medarbejdere, der skal hjælpe med at gøre has på de fyldte ordrebøger. Og det er naturligvis dybt frustrerende at takke nej til en ordre, fordi der mangler hænder,” siger han.

Rammer alle brancher

De aktuelle udfordringer med at få besat ledige stillinger er ifølge Jens Troldborg ikke begrænset til bestemte brancher.

”Det gælder næsten alle typer af virksomheder og i alle brancher. Lige nu er der eksempelvis problemer hos en del arbejdsgivere inden for rengørings-, service- og restaurationsbranchen. De mangler ufaglærte,” siger han.

Endnu værre er det for de virksomheder, der er på udkig efter faglært arbejdskraft.

”Og helt slemt er det, at den øjeblikkelige efterspørgsel efter højt specialiseret arbejdskraft, fx inden for it-området, er ekstrem stor. Så hvis du er programmør, it-arkitekt- eller udvikler, har du rigtig gode muligheder for at finde et job,” siger han.

Ifølge Jens Troldborg ser efterspørgslen efter arbejdskraft ikke ud til at aftage lige med det samme. Tværtimod. DA har regnet på den fremtidige beskæftigelse, men resultatet er ikke opløftende læsning for de virksomheder, der allerede i dag mangler arbejdskraft:

”Ifølge vores beregninger vil der mangle op mod 60.000 faglærte i 2025,” forklarer Jens Troldborg.

as3_2017_0424-356168-edited

Væksten kan komme i fare

Arbejdsgiverforeningen frygter, at manglen på arbejdskraft ender med at bremse den vækst, mange virksomheder oplever netop nu. Skrækscenariet er den situation, der opstod i midten af 00’erne, hvor flere tusinde danske virksomheder ikke kunne finde kvalificeret arbejdskraft.

”Dengang resulterede det i en overophedning af arbejdsmarkedet, der betød, at samfundet mistede ca. 200.000 personer i beskæftigelsen i de efterfølgende år,” fortæller Jens Troldborg.

Regeringen har bebudet at de i løbet af 2018 vil præsentere flere tiltag til forebyggelse af manglen på arbejdskraft. Og de tiltag skal ifølge Dansk Arbejdsgiverforening være velkomne.

Eksempelvis ser de gerne, at der snarest muligt igangsættes initiativer målrettet de grupper, som de senere år har stået for fremgangen i beskæftigelsen: 

”Fremgangen i beskæftigelsen, der siden 2013 har været på godt 190.000 personer, er primært skabt dels af ældre medarbejdere, der har udskudt pensionen eller efterlønnen og er blevet længere på arbejdsmarkedet, dels udlændinge, hovedsageligt fra EU, der er kommet til Danmark for at arbejde, og dels en bedre integration af indvandrere og ledige, der er kommet i job,” siger Jens Troldborg.

Styrk trivslen på jeres arbejdsplads

Højere pensionsalder og lavere beløbsgrænse

Han nævner også, at et forbedret samarbejde mellem jobcentre og landets virksomheder har resulteret i, at en del personer, der ellers har befundet sig i kanten af arbejdsmarkedet, er fastholdt i jobs.

”Men hvis de nævnte grupper fortsat skal bidrage til en øget beskæftigelse, er der brug for bestemte politiske tiltag. Den demografiske udvikling viser eksempelvis, at der bliver flere og flere ældre, så derfor skal en højere pensionsalder gerne indfases hurtigere end planlagt,” siger Jens Troldborg.

Han peger også på, at det bør være meget lettere for danske virksomheder at tiltrække udenlandsk arbejdskraft.

”Når vi taler om højt specialiseret arbejdskraft, konkurrerer danske virksomheder ofte om medarbejdernes gunst med virksomheder fra andre EU-lande. Derfor ser vi gerne i DA, at det bliver lettere at tiltrække arbejdskraft fra lande uden for EU. Og hvis det skal blive lettere for virksomheder, skal beløbsgrænsen på lidt over 400.000 kr. (det beløb, en udlænding skal tjene for at få ophold i Danmark, red.) sættes ned,” mener Jens Troldborg.

as3_2017_1106-415953-edited

Flere skal tage en erhvervsrettede uddannelse

På længere sigt skal der skrues på andre knapper, hvis det skal lykkes at sikre, at arbejdsmarkedet i 2025 er forsynet med tilstrækkelig arbejdskraft.

Her håber arbejdsgiverforeningen på, at langt flere unge går i gang med en erhvervsuddannelse, og, ifølge DA, gerne inden for teknik og naturvidenskab.

”Digitaliseringen gør jo sit indtog overalt. Vi kan se, at avanceret teknologi og digitale løsninger skaber vækst, og derfor vil virksomhedernes efterspørgsel på eksempelvis ingeniører, dataloger, elektrikere og andre personer med digitale og tekniske færdigheder bare vokse og vokse,” siger Jens Troldborg.

DA har gennem flere år arbejdet intenst på at få landets politikere til at øge optaget på landets erhvervsskoler og universiteter. Nogle af opråbene er blevet hørt, og det vakte ganske stor glæde i arbejdsgiverforeningen, da regeringen i samarbejde med en række aktører fra erhvervslivet samt flere uddannelsesinstitutioner i januar i år lancerede en Teknologipagt.

Målet med den er, at få flere unge til at uddanne sig og arbejde indenfor det digitale og tekniske område.

”Selvom det er svært at forudsige, hvad der kommer til at ske på arbejdsmarkedet om bare tre eller fem år, kan vi nok godt være sikre på, at efterspørgslen efter personer med tekniske og naturfaglige kvalifikationer kun vil stige,” siger Jens Troldborg og fortsætter:

”Og hvis de intentioner, der ligger i Teknologipagten, udmønter sig i, at flere unge kommer ud i erhvervslivet med stærkere teknologiske og digitale kompetencer, er der gode chancer for, at nogle af de flaskehalse, der lige nu er ved at opstå på arbejdsmarkedet, på sigt kan mindskes igen.”

JET

Jens Troldborg, chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening 

Henrik Boye Ebbesen

Henrik Boye Ebbesen

Uddannet journalist. Har tidligere arbejdet for Berlingske Media og som kommunikationsansvarlig for Dansk Travsports Centralforbund. Er i dag Content Manager hos AS3 Transition med ansvar for produktion og kvalitetssikring af indhold til blog, hjemmeside, sociale medier og AS3 Portalen. Har været ansat i virksomheden siden 2016.

Forrige indlæg

Den svære samtale: 7 gode råd til at håndtere opsigelsessamtalen

Næste indlæg

"Jeg sidder aldrig overfor en person, der har fået stress, fordi der er blevet talt for meget om stress på arbejdspladsen. Aldrig"

Kommenter indlægget