Er stresskurven knækket? Nej, ikke rigtigt

Danske lønmodtagere trives bedre psykisk på arbejdspladsen, viser en undersøgelse. Men antallet af personer, der sygemeldes på grund af stress, er uændret. Det halter nemlig fortsat med at forebygge stress på organisationsniveau, mener erhvervspsykolog Nana Therkildsen.

Danskernes psykiske arbejdsmiljø er i fremgang. Eller er det nu egentlig også det?

At danskerne trives bedre på jobbet, kan i hvert fald være det indtryk, du sidder tilbage med, hvis du læser undersøgelsen 'Arbejdsmiljø og Helbred', som hvert andet år udgives af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).

Undersøgelsen bygger på svar fra mindst 50.000 lønmodtagere, der er blevet spurgt om en række forhold vedrørende deres fysiske og psykosociale arbejdsmiljø. Og i den seneste udgave af undersøgelsen, der blev offentliggjort i efteråret 2019, peger en række indikatorer på, at danskernes psykiske arbejdsmiljø på flere områder i bedring.

Deltagerne i undersøgelsen er blandt andet blevet spurgt om, hvor ofte de har følt sig stresset inden for de seneste to uger. I 2016 svarede 15,6 pct., at de 'ofte' eller 'hele tiden' havde følt sig stresset inden for de seneste to uger. I 2018 var tallet faldet til 13,6 pct.

Dette fald er imidlertid ikke nok til at konkludere, at danskerne er mindre stressede end tidligere. Det mener trivsels- og udviklingskonsulent hos AS3 Transition, Nana Therkildsen.

”I min verden er det i hvert fald forkert at bruge undersøgelsens resultater som en rettesnor for, at stresskurven er knækket,” siger hun.

Nana Therkildsen har for nyligt deltaget i en stresskonference, hvor en række fagfolk, der dagligt arbejder med forebyggelse og behandling af stress i Danmark, var samlet.

”Fortællingen fra denne forsamling er egentlig ret klar: Stress er fortsat et stort og vedvarende problem i vores samfund. Stresskurven flader måske langsomt ud, men den er absolut ikke knækket,” siger hun.

Vi kender forskellen mellem stress og arbejdspres

I dag findes der ikke det store talmateriale, der reelt kan dokumentere, hvor mange sygemeldinger på det danske arbejdsmarked, der er stressrelaterede. Men ifølge flere af de oplægsholdere, der deltog på konferencen, peger alle indikatorer på, antallet af stresssygemeldinger er på niveau med foregående år.

Når underundersøgelsen fra NFA på den anden side viser, at færre personer føler sig stresset, kan det ifølge Nana Therkildsen hænge sammen med, at både arbejdsgivere og lønmodtagere hele tiden bliver bedre til at tale om stress.

”På mange arbejdspladser er stress ikke længere et tabu. Flere ved i dag, hvad stress er for en størrelse. Det er også min oplevelse, at danskerne generelt bliver bedre til at forstå forskellen mellem stress og arbejdspres,” siger Nana Therkildsen

Hun vurderer, at det tidligere har været svært for flere at skelne mellem det at have travlt og så være stresset.

”Stressbegrebet er noget mere alvorligt. Det har mange forskellige nuancer på sig – og det tror jeg, flere og flere er blevet bevidste om.”

Se også på strukturen på arbejdspladsen

Selvom både ledere og medarbejdere i dag har en god basisviden om stress, er der ifølge Nana Therkildsen fortsat et stort behov for at arbejde forebyggende.

”Arbejdspladserne har altid et ansvar for at se på, hvilke årsager der ligger til grund for, at nogen ender dér, hvor en stresssygemelding synes at være eneste udvej. Ofte har det system, der omgiver den stressramte, jo været medvirkende til, at vedkommende er blevet stresset,” forklarer Nana Therkildsen.

Hun ser desværre alt for mange stresstilfælde, hvor arbejdspladserne udelukkende retter sit fokus på det individ, der rammes af stress – og så glemmer at blive nysgerrige på, hvilke strukturer omkring individet der også har indflydelse på den enkeltes tilstand.  

”Det er selvfølgelig med de bedste intentioner, at medarbejderen får tilbudt samtaler hos en psykolog eller bliver sendt til mindfulness. Ingen tvivl om det. Og det er godt, at den enkelte får den hjælp, vedkommende har brug for,” siger hun og fortsætter:

”Min pointe er blot, at arbejdspladsen også skal forstå det som en invitation til at se på, om der er nogle faktorer i den stressramtes arbejdsmiljø, der på sigt også kan påvirke andre medarbejderes trivsel negativt. Vi skal huske på, at alle mennesker kan blive ramt af stress. De personer, der rammes af stress, er jo ofte symptombærer på en ubalance i deres omgivelser.”

Ifølge Nana Therkildsen er det derfor en strategisk god beslutning, når landets arbejdspladser investerer i at skabe god trivsel:

”At forebygge stress og sikre trivsel skal ikke ses som et som et projekt, der blot har til hensigt at skabe goodwill. Det skal nærmere forstås som en hardcore businesscase, da vi ved fra forskningen, at god trivsel sikrer høj performance, kreative og innovative medarbejdere samt forebygger omkostningstunge sygemeldinger og jobskifter.”

Den individuelle behandling virker

Nana Therkildsen påpeger dog det positive i, at danske arbejdsgivere generelt er gode til at hjælpe den enkelte i de tilfælde, hvor medarbejderen er stresset.

”Der, hvor vi lige nu ser en forbedring, er på længden af de enkelte stresssygemeldingerne. Vi oplever, at personer, der rammes af stress, i dag kommer hurtigere tilbage på arbejdspladsen, end det var tilfældet for blot få år siden,” forklarer hun.

En af grundene til, at længden på mange stresssygemeldinger forkortes, er, at behandlingsmetoderne bliver bedre og bedre. En tendens, der ifølge Nana Therkildsen ses på tværs af metodiske tilgange.

”Særligt ses der gode resultater, når den individuelle behandling ikke blot står alene, men bliver en integreret del af arbejdspladsen.”