<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=1150766838320198&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">

Danmarks bedste ledelsesblog – vinder af Blogprisen

as3_aarhus_0159

Stress og trivsel | Læs på 6 min

Ekspert advarer: ”Hvis vi tror, at vi kan løse stress på jobbet ved at fokusere på individet, fejler vi big time”

Henrik Boye Ebbesen

Yngre kvinder med en lang, videregående uddannelse er i særlig risiko for at udvikle stress, viser en undersøgelse. Lektor og forfatter Anders Petersen mener imidlertid ikke, at landets arbejdsgivere kan minimere stress ved at tage hensyn til bestemte grupper af medarbejdere. ”Fokusér på de strukturelle facetter i stedet,” siger han.

I dag er det nærmest umuligt at opdrive en dansk arbejdsplads, der ikke på et tidspunkt har haft en eller flere medarbejdere, der er gået ned med stress.

Det får landets arbejdsgivere til at bruge millioner og atter millioner af kroner på at forebygge mistrivsel og stress. På trods af denne indsats er det endnu ikke lykkes at knække stresskurven herhjemme.

En af dem, der følger samfundets udvikling inden for stress og trivsel ganske nøje, er lektor i sociologi ved Aalborg Universitet, Anders Petersen. Han står bag omfattende forskning i sammenhængen mellem stress og depression, og han har skrevet flere bøger om emnet, bl.a. den anmelderroste ”Præstationssamfundet” og ”Diagnoser” (skrevet med Svend Brinkmann).

Han hylder mange af de trivselsinitiativer, der sættes i søen rundt omkring på danske arbejdspladser, men advarer mod at tro, at flere stresskurser alene skaber færre stressramte.

”Der er nemlig nogle incitamentsstrukturer i vores samfund, der gør, at mange mennesker i dag konstant har en dynge af forventninger på sig. De skal præstere i en enhver sammenhæng, både på jobbet og i privatlivet, og det presser og stresser mange,” siger han og slår fast:

”Så opgaven med at eliminere stress i et samfund som vores, der er så fokuseret på individets konstante præstationer, er mere kompleks end som så. Og det er ikke en udfordring, som alene kan løses på arbejdspladsen.”

Bestemte grupper er disponeret for stress

Alle – uanset køn, alder og profession – kan blive ramt af stress. Der er dog visse grupper, der skiller sig ud i statistikkerne over, hvem der oftest rammes af stress.

Tal fra undersøgelsen ”AS3 Jobsurvey” lavet af analyseinstituttet Epinion i samarbejde med AS3 viser også, at bestemte personprofiler oftere rammes af stress end andre.

I undersøgelsen har 1.700 danskere svaret på, hvor ofte de indenfor de sidste fire uger har følt sig stresset. Blandt dem, der ofte eller hele tiden har følt sig stresset, er der en overvægt af kvinder, personer med en lang, videregående uddannelse og folk i aldersgruppen 25-34 år.

”Det er slet ikke overraskende,” siger Anders Petersen og fortsætter:

”Tidligere har tilsvarende undersøgelse vist samme mønster. Der er kort og godt nogle bestemte grupper i vores samfund, der er mere disponeret for at udvikle stress end andre.”  

Han ser dog med skepsis på, at nogle af landets arbejdsgivere aktivt forsøger at sammensætte medarbejderstaben ud fra, hvilke profiler der på forhånd har mindst risiko for at udvikle stress. En tendens, der ellers er set talrige eksempler på i stillingsannoncer, hvor virksomheder bevidst søger medarbejdere, der er ’robuste’, ’fleksible’ og ’omstillingsparate’.

”Virksomheden må aldrig se stress som et individuelt anliggende. Aldrig nogensinde. Det gælder i stedet om at se på de mange strukturelle facetter, der omgiver den person, der rammes af stress,” siger han.

”De virksomheder, der tror, at de kan løse en given stressproblematik på arbejdspladsen ved at rette fokus udelukkende på den person, der rammes af stress, fejler big time.”

as3_aarhus_0031

Tag aldrig særhensyn til et bestemt køn

Anders Petersen mener ikke, at der er grund til at hæfte sig mærkbart ved, at flere kvinder end mænd rammes af stress.

”Det, der lige nu er alarmerende, er, at antallet af mænd i psykisk mistrivsel, faktisk er svagt stigende. Mændene haler så at sige ind på kvinderne. Det er desværre ikke et udtryk for, at der samtidig bliver færre kvinder med stress. Alt i alt er det en ret uheldig udvikling,” siger Anders Petersen.

Selvom kvinder ifølge alle statistikker oftere rammes af stress end mænd, advarer Anders Petersen også landets arbejdsgivere mod at igangsætte specifikke initiativer for at forbedre kvindelige ansattes trivsel.  

”Vi ved fra forskningen, at forskellige særhensyn i langt de fleste tilfælde ikke virker. Dermed ikke sagt, at der lokalt i en afdeling med klar overvægt af kvindelige ansatte kan laves forskellige initiativer for at sikre bedre trivsel,” siger han og fortsætter: 

”Men så skal initiativerne gælde for alle – såvel kvinder som mænd. Hvis arbejdsgiveren kun målretter trivselsinitiativer mod kvindelige ansatte, vil effekten med stor sandsynlighed udeblive – eller være negativ.”

Præstationsindivider uden pauseknap

At risikoen for at udvikle stress er større for personer med en lang, videregående uddannelse, skal i Anders Petersens optik ses som en konsekvens af de mekanismer, han beskriver som drivkraften i det, han kalder præstationssamfundet.  

”De personer, der har brugt mange år på en uddannelse, har ofte ret store forventninger til, hvor uddannelsen fører dem hen rent jobmæssigt. Og hvad uddannelsen kan gøre for dem. Det er der sådant set ikke nogen udfordring i,” siger Anders Petersen og uddyber:

”Udfordringerne opstår ofte, fordi de selvsamme personer ikke samtidig formår at sætte begrænsninger på andre områder i tilværelsen. De vil nemlig også gøre det godt som eksempelvis forældre, familiemedlem, ven, frivillig i idrætsklubben, elitemotionist eller i forældrerådet,” siger Anders Petersen og forklarer, at denne gruppe aldrig når til et punkt, hvor godt er godt nok.

”Præstationsindividet har ingen pauseknap. De tager aldrig en puster, hvor de lige stopper op og tænker, at nu har de nået målet. De skal også lige sikre, at de hele tiden ’shiner’ på de sociale medier.”

Jagten på evindelig udvikling giver ifølge Anders Petersen et konstant pres, der – når det akkumulerer over en længere periode – kan blive usundt.

”Presset sætter sig i personen. Og vi ser desværre en del, hvor presset til sidst bliver for stort, og det udløser stressen,” siger han.

De yngre generationer er mere psykisk sårbare

Hvad angår de yngre generationer, er der en klar tendens til, at de i disse år i højere grad end tidligere generationer rammes af psykisk mistrivsel, stress og depression.

”Vi er kort og godt på vej til at skabe et samfund, hvor det at trives dårligt rent psykisk bliver en følgesvend for et stingende antal mennesker. Og det er især de unge, der rammes.”

At landets yngre generationer i dag har flere udfordringer med mistrivsel og stress end andre generationer har haft på samme tid i livet, er ifølge Anders Petersen en udløber af det pres, mange møder tidligt i tilværelsen. 

”Det er tale om et ydre pres, der er institutionelt forankret. Presset er så at sige indlejret i alle sammenhænge, de yngste generationer befinder sig i. Det ydre pres materialiserer sig med tiden som et indre pres. Og det gør bare unge mennesker psykisk sårbare,” fortæller han.

as3_aarhus_0126-1

Andre typer kommer ud på arbejdsmarkedet

Den forskning, Anders Petersen har udført gennem årene på Aalborg Universitet, viser, at unges mistrivsel i stigende grad starter allerede i folkeskolealderen.

”Børn møder en række præstationskrav allerede tidligt i tilværelsen. Kravene fortsætter henover gymnasietiden til universitetslivet, og i sidste ende vil den mistrivsel, kravene kan give, følge med, når generationer som Y og Z kommer ud på arbejdsmarkedet,” siger han.

Anders Petersen vurderer, at det stiller krav til de arbejdsgivere, der skal rekruttere kommende medarbejdere blandt disse generationer:

”Det er jo en helt anden type af medarbejdere, der kommer ud på arbejdsmarkedet. De har nogle helt andre forventninger til, hvad det vil sige at være medarbejder. De er meget fokuseret på, hvad en arbejdsgiver kan gøre for dem - og ikke omvendt,” forklarer han.

Mistrivsel og stress er kommet for at blive

Anders Petersen forklarer, at de yngre generationer opfatter arbejdspladsen som et sted, hvor de skal selvrealisere sig selv.

”Samtidig er de ekstremt optagede af at få accept og anerkendelse af stort set alt, de foretager sig,” siger Anders Petersen.

Han vurderer, at det kommer til at stille ret store krav til arbejdsgiveren. For udover at indrette arbejdspladsen, så den matcher de unges forventninger, skal arbejdsgiverne også være bevidste om, at de nye generationer på arbejdsmarkedet lettere mistrives og rammes af stress, hvis deres forestillinger om arbejdslivet ikke indfries.

”Vi har jo talt om stress i en længere periode, så størstedelen af landets arbejdsgivere har allerede et stort fokus på det psykiske arbejdsmiljø. De karakteristika, der følger de unge generationer, betyder imidlertid, at dette arbejde ikke bliver mindre i de kommende år. Tværtimod,” mener Anders Petersen.

Han håber, at farten på præstationssamfundet med tiden aftager.

”Den helt store udfordring med præstationssamfundet er, at det enkelte individ ikke kan fravælge det. Du skal præstere hele tiden - på arbejdspladsen, i uddannelsesmiljøet og i privatlivet. Og for mange er det altså en udfordring snarere end en berigelse. Hvis det skal ændres, kræver det, at vi som samfund begynder at ændre på nogle af de strukturer, vi selv har skabt.”

Anders Petersen vil ikke komme med nogen kardinalløsning på, hvordan bulldozeren ’præstationssamfundet’ bremses:

”Jeg opfordrer blot til, at folk begynder at tænke over, om de selv kan ændre noget i deres tilværelse. Og så skal vi alle, som samfund, arbejdsgivere, kolleger, familie eller venner, stopper med at se på stress og depression som en udfordring, den enkelte skal løse alene.”  

Anders Petersen

Anders Petersen, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde ved Aalborg Universitet

Henrik Boye Ebbesen

Henrik Boye Ebbesen

Uddannet journalist. Har tidligere arbejdet for Berlingske Media og som kommunikationsansvarlig for Dansk Travsports Centralforbund. Er i dag Content Manager hos AS3 Transition med ansvar for produktion og kvalitetssikring af indhold til blog, hjemmeside, sociale medier og AS3 Portalen. Har været ansat i virksomheden siden 2016.

Forrige indlæg

Video: Sådan medvirker du som arbejdsmiljørepræsentant til god trivsel

Kommenter indlægget