<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=1150766838320198&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
as3_aarhus_0104-1-1

Outplacement, Holdning | Læs på 2 min

Danskerne frygter ikke en fyreseddel under corona

Mette Skole Mikkelsen

Den fortsatte nedlukning får ikke danskerne til at frygte for deres job. Det skyldes især vores evne til at omstille os, når det bliver nødvendigt, lyder det fra AS3 direktør, Jørgen Uhrbrand.

Den økonomiske usikkerhed, som har ramt mange virksomheder i kølvandet på den nuværende nedlukning, har ikke forplantet sig som usikkerhed hos lønmodtagerne. Det viser AS3 Jobsurvey, vores nye omfattende undersøgelse af danskerne arbejdsliv, som Epinion har gennemført i januar 2021. 

I undersøgelsen svarer blot fire procent af lønmodtagerne, at de i høj grad eller meget høj grad  frygter at blive opsagt under den nuværende nedlukning. 

Hele 48 procent svarer ”slet ikke” på spørgsmålet om, hvorvidt de frygter en opsigelse. 
4 ud af 100-1Tallene ligner dermed til forveksling vores tilsvarende analyse fra januar 2020, som AS3 gennemførte, før pandemien ramte Danmark, fortæller Jørgen Uhrbrand, direktør i AS3.

- Danskerne er overraskende upåvirkede af den økonomiske usikkerhed, pandemien har skabt mange steder. Det havde været nærlæggende at tro, at man frygtede lidt mere for sit job i den nuværende situation, men det er på ingen måde tilfældet, siger Jørgen Uhrbrand.

Han peger på høj jobmobilitet og lav ledighed som de mest sandsynlige forklaringer.

- Når en dør lukkes, åbnes en anden, synes at være mentaliteten blandt de danske lønmodtagere. Vi er i virkeligheden enormt omstillingsparate og er ikke bange for at søge mod nye brancher, når gamle lukker ned. Det er med til at sikre en lav ledighed, hvilket naturligvis forstærker oplevelsen af, at en opsigelse ikke er nogen katastrofe – man finder blot et nyt job, siger han.

Fortsat mobilitet er afgørende

Der er da heller ikke noget, der tyder på, at det er blevet sværere for opsagte lønmodtagere at finde et nyt job.

Ifølge AS3’s analyse kommer 32 procent af de opsagte medarbejdere i job inden for tre måneder. Det samme gjorde sig gældende før pandemien.

- Selvom vi har set markant flere opsigelser det seneste år, er ledigheden ikke steget nævneværdigt. Vi ligger stadig på et niveau, hvor der på trods af den generelle usikkerhed fortsat er mangel på arbejdskraft i flere brancher. Derfor har vi en opgave den kommende tid med at sikre, at opsagte medarbejdere bliver guidet over i brancher, der oplever fremgang, siger Jørgen Uhrbrand.

Og her peger han på en enkelt bekymring i tallene. 

- Mens analysen viser, at danske lønmodtagere har været mere omstillingsparate det seneste år, udtrykker færre villighed til at skifte branche fremadrettet, og det er lidt bekymrende. Måske er det den nuværende nedlukning, der her spiller ind, men hvis forudsigelserne holder stik, kan det betyde, at det kommer til at tage længere tid at få opsagte medarbejdere tilbage i job, og at ledigheden derfor vil stige, siger Jørgen Uhrbrand og tilføjer:

- Det handler meget om vores mindset – hvis man er klar på at prøve noget nyt, skal man ikke frygte ledighed, siger han.
 

Mette Skole Mikkelsen

Mette Skole Mikkelsen

Marketing Manager hos AS3 Transition & AS3 Executive siden februar 2019, hvor hun arbejder med branding og lead generering via inbound marketing. Tidligere 6 år som marketingchef hos det digitale konsulenthus Novicell og 3 år som online marketingkonsulent.

Forrige indlæg

Få en coach, hvis du tør

Næste indlæg

Lige børn leger ikke bedst: Skab diversitet på arbejdspladsen

Forrige indlæg

Få en coach, hvis du tør

Næste indlæg

Lige børn leger ikke bedst: Skab diversitet på arbejdspladsen

Kommenter indlægget