”Det tog kun syv minutter at blive fyret, og så skete det endda få dage før, jeg havde været ansat i virksomheden i 11 år.”
Ordene kommer fra 54-årige Anette Esmarch. Efter 11 år som Executive Assistant i en stor produktionsvirksomhed blev hun opsagt som led i en større opsigelsesrunde, hvor mere end 200 medarbejdere med ét mistede deres job.
For første gang i sit liv stod hun uden job og var i tvivl om, hvorvidt hun overhovedet kunne finde ud af at være arbejdsløs - og ikke mindst søge job.
Men tvivl og pessimisme blev hurtigt vendt til optimisme og handling, og allerede inden for opsigelsesperioden stod Anette med hele to jobtilbud på hånden.
Her fortæller hun, hvordan målrettet jobrådgivning, masser af læring og kærlige spark bagi i sidste ende ledte til det helt rigtige job.
Jeg troede ikke, det ville ramme mig så hårdt
”Helt til det sidste håbede jeg, at opsigelsen ikke ville ramme mig. Jeg synes jo, jeg sad inde med enormt meget viden, som de slet ikke kunne undvære. Alligevel fornemmede jeg jo godt, hvilken vej det gik.”
Sådan fortæller Anette om den opsigelse, som tilbage i januar måned skulle forandre hendes liv. Selvom opsigelsen ikke kom som en overraskelse, var hun slet ikke forberedt på, hvor hårdt den alligevel ramte hende.
”De første tre-fire dage var jeg enormt ked af det og faktisk også vred. Jeg kunne slet ikke forstå, hvorfor jeg var blevet valgt fra, så jeg forsøgte at finde på alle mulige forklaringer. Jeg kunne heller ikke forstå, at ingen af mine kolleger tog fat i mig. Set i bagspejlet kan jeg jo godt se, at de allerede var videre i nye konstellationer. Men det gjorde virkelig ondt.”
Samtidig meldte bekymringerne for fremtiden sig, og frygten for at sidde alene derhjemme i en længere periode.
”Jeg har faktisk aldrig prøvet at være arbejdsløs før, så jeg skal da ærligt indrømme, at jeg frygtede det værste. Kunne jeg overhovedet finde ud af at gå derhjemme, og hvordan skulle jeg gribe hele jobsøgningen an?”
Kærlige spark og masser af hep fra sidelinjen
Det var dog ikke lang tid, Anette brugte på at have ondt af sig selv. Allerede dagen efter ringende outplacement-rådgiveren Alice fra AS3 nemlig for at aftale det første møde i det outplacementforløb, hun var blevet tilbudt af sin tidligere arbejdsgiver.
”Jeg kan takke Alice for, at jeg kom så hurtigt i gang. Hvis ikke hun havde ringet, havde jeg helt sikkert brugt meget længere tid på at bure mig inde og have ondt af mig selv. Hun var sød, sjov og smilende, og det var bare det bedste, der kunne ske for mig lige dér.”
Allerede på deres første møde oplevede Anette det første af mange kærlige spark bagi, som skulle vise sig at være guld værd for den uerfarne jobsøgende.
”Jeg gik ind til det med en følelse af, at jeg kunne det hele. Der var i hvert fald ikke nogen, der skulle lære mig, hvordan jeg skulle finde nyt job. Troede jeg. Men Alice var virkelig god til at sparke til mig og fortælle mig råt for usødet, hvor jeg skulle stramme op. Og jeg kan da godt afsløre, at det eksempelvis ikke er en god idé med et CV, der ligner noget fra starten af halvfemserne,” siger Anette med et smil.
Mødet med Alice blev starten på et turboforløb og en stejl læringskurve for Anette, som på rekordtid kom i gang med at toptune sin LinkedIn-profil, række ud til sit netværk, lave aktivitetsplan, og et professionelt CV.
- Læs også: Sådan laver du et professionelt CV
”Set i bagspejlet kan jeg godt se, at jeg rykkede vildt hurtigt, og det var altså ikke sket uden Alice. Hun var god til at skubbe mig ud i nye måder at gøre tingene på, og så var hun altid så begejstret på mine vegne. Det kan altså godt anbefales med sådan en coach på sidelinjen, som hepper på dig og står klar til at give feedback og gode råd.”
Anette Esmarch, HR-koordinator hos Nel Hydrogen
En af de ting, som Alice modstræbende fik Anette til, var at lave udførlige lister over erfaringer, kompetencer og succeshistorier. En opgave, som Anette i første omgang slet ikke kunne se meningen med.
”Jeg vidste jo godt, hvad jeg havde lavet, og hvad jeg var god til, så hvorfor skulle jeg skrive det ned på papir? Det gav slet ikke mening for mig. Men jeg må bare sige, at det var en øjenåbner. Jeg blev bevidst om, hvad jeg allerbedst kan lide at lave, og hvordan det hænger sammen med mine personlige og faglige kompetencer. Det gav mig noget at styre efter, hver gang jeg så et jobopslag eller skulle skrive en ansøgning.”
To jobtilbud på samme tid
Der skulle da heller ikke gå længe, før Anette kom til samtale på de første stillinger, og her gjorde hun sig endnu en vigtig erfaring.
”Jeg fandt ud af, hvor meget det betyder at træne samtalen, inden du går til den. Det er jo her, du virkelig skal shine, og det gør man altså bedst, hvis man er forberedt til tænderne. Det var fedt at have en træningsmakker og finde ud af at hey, - det her er jeg faktisk ret god til.”
Anette skulle vise sig at være så god til søge de rette jobs og gå til samtale, at hun faktisk endte med at få to jobtilbud på samme tid – endda inden opsigelsesperioden var udløbet.
”Altså, hvor heldig har man lige lov at være? Den havde jeg ikke set komme, og jeg var selvfølgelig helt vildt glad og beæret. Men det var omvendt også svært at skulle vælge. For hvad nu, hvis jeg valgte forkert.”
Valget stod mellem to meget forskellige jobs. Det ene var på papiret mere sikkert og genkendeligt. Det andet var et mere udfordrende job, hvor hun selv skulle være med til at forme stillingen og arbejdsopgaverne.
Igen oplevede Anette stor støtte fra sin outplacementrådgiver, som hjalp hende med at holde fast i de værdier og jobmål, hun havde opsat for sig selv.
”Jeg tror ikke, jeg havde haft nerverne til at træffe det valg, jeg gjorde, hvis jeg ikke havde været igennem hele det forløb. Det gav mig den afklaring, der skulle til, for at jeg i sidste ende kunne træffe det rigtige valg.”
Anette gik med det sidste job og arbejder nu som HR-koordinator hos Nel Hydrogen. Et valg, hun ikke har ikke fortrudt et øjeblik.
”Jeg arbejder i dag med alle de ting, jeg synes, jeg er god til, så jeg kunne ikke være mere tilfreds. Det er skønt at komme ind et sted og fra dag ét føle, at jeg bidrager og løser nogle opgaver, som de virkelig har manglet hænder til,” slutter Anette.
Læs også:
