<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=1150766838320198&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">

webinar Ledelse i organisationer med høje følelsesmæssige krav

Offentlige arbejdspladser er ofte mentalt belastende som følge af den tætte kontakt med mennesker, der har brug for støtte og behandling. Her gør god ledelse en afgørende forskel.  
28 okt

Webinar

Om arrangementet

Er du leder for medarbejdere, der hver dag møder mennesker med komplekse behov og stærke følelser?

I den offentlige sektor er høje følelsesmæssige krav og psykisk belastning ofte en naturlig del af arbejdshverdagen. Belastningen opstår i den tætte og vedvarende kontakt med borgere, der har behov for støtte, behandling eller hjælp fra medarbejderen.

Det gælder blandt andet inden for sundhed, undervisning, socialt arbejde og HR, men også i rådgivende funktioner, hvor der ofte er meget på spil for de mennesker, man møder.

Belastningen kan sætte sig hos dine medarbejdere over tid, og de kan opleve det som tiltagende udmattelse, mindre overskud, dårligere samarbejde og måske i sidste ende mistrivsel og stress. Som en gradvis indre belastning fra arbejdsopgaver, der ellers normalt føles meningsfulde og vigtige.

Og her kan du som leder gøre en forskel - både for den enkelte og for arbejdsfællesskabet.

På dette webinar får du erhvervspsykolog Jannie Mikkelsens anbefalinger til god ledelse ved følelsesmæssigt krævende arbejde.

Dit udbytte af webinaret:

  • Få indsigt i høje følelsesmæssige krav, og hvordan de påvirker trivsel og samarbejde.
  • Bliv skarp på din lederrolle og ansvar i arbejdet med at forebygge psykisk belastning.
  • Lær at identificere tidlige tegn på mistrivsel og omsorgstræthed hos medarbejdere,
  • Få konkrete anbefalinger til at skabe tydelige rammer, støtte og prioriteringer
  • Lær, hvordan kollegial støtte kan styrke trivsel og samarbejde.

 
Webinaret er en del af 'Ledelsesugen 2026'
Ledelsesugen afviklet af Væksthus for Ledelse (et samarbejde mellem KL, Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet) og er en platform for dialog, debat og viden om god offentlig ledelse.

Ledelsesugen foregår i uge 44 og henvender sig til ledere i kommuner og regioner. 

 

Målgruppe

Ledere i den offentlige sektor.

ledelsesugen-logo (002)

Tilmelding

Tilmeld dig nederst på siden.

Pris

Gratis. Max 5 deltagere pr. virksomhed.

Har du spørgsmål?
Julie Mortensen jumo@as3.dk 51563956

Oplægsholdere

Jannie Mikkelsen

Jannie Mikkelsen

LinkedIn

Tilmelding

Udfyld formularen med dine kontaktdetaljer for at tilmelde dig arrangementet.

  • Efter din tilmelding modtager du en bekræftelse på mail
  • Vi sender en mail 1 uge før med praktisk info og påmindelse samt en mail 1 dag før webinaret. 
  • Webinaret foregår på Microsoft Teams, og deltagelseslinket vil blive sendt pr. mail.
Har du spørgsmål?
Julie Mortensen jumo@as3.dk 51563956

Du kan også booke et arrangement – Kun for din organisation

Vores erhvervspsykologer afholder særskilte arrangementer fysisk eller virtuelt. Vi tilpasser emnet efter jeres behov, organisatoriske mål og udfordringer i dagligdagen.