<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=1150766838320198&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">

Danmarks bedste ledelsesblog – vinder af Blogprisen 2016

HRs rolle i stress og trivsel

Stress og trivsel

Kære HR-afdeling: "Jeg er ramt af stress. Kan I hjælpe mig?"

Carsten Berg

Stress er vor tids største trussel mod arbejdsmiljøet. Og når det kommer til stress, har virksomhedens ansatte forskellige ansvarsroller. Det gælder også for HR-afdelingen, hvor det handler om at have viden om de bedste løsninger for den medarbejder, der er ramt af stress. 

I kampen mod den negative stress er der mange forskellige roller i en virksomhed. 

Både topledelsen, cheferne, den nærmeste leder, tillidsrepræsentanterne, arbejdsmiljørepræsentanterne og medarbejderne selv, både som gruppe og som enkeltperson, bærer alle et ansvar for at sikre trivsel på arbejdspladsen.

Hvis du arbejder i en HR-afdeling, er det derfor vigtigt, at du ved, hvilken rolle din afdeling har i denne ansvarsfordeling - og at jeres afdeling har en plan for, hvad der skal ske, hvis en medarbejder kommer til jer og siger: "Jeg er ramt af stress. Kan I hjælpe mig?"

Sparringspartner for alle i virksomheden

HR har først og fremmest ansvaret for at have viden om disse forskellige rollers struktur og indhold - og hvordan disse roller er implementet i virksomhedens kultur.

Det er med andre ord HR's opgave at udfordre, skubbe på og agere sparringspartnere, når virksomhedens andre roller er i tvivl om deres ansvar.

HR skal i det hele taget være virksomhedens vidensbank, når det kommer til viden om, hvor medarbejderne kan få den bedste vejledning om stress, herunder forebyggelse, håndtering og udbedring.

HR-opgave: Sådan kommer en stressramt videre

Når et menneske rammes af stress, befinder den ramte sig et sted, hvor det meste er uoverskueligt, og vejen til at få det bedre er ofte lang og kompleks. I dag findes der et hav af løsninger og tilbud til den stress-ramte, men det kan være meget svært at finde overskud til at navigere i dette virvar.

Det er derfor HR-afdelingens opgave at have en klar viden om, hvad den stressramte selv kan gøre, og hvilken hjælp den stressramte kan få, såvel internt som eksternt.

Hvis en medarbejders mistrivsel udvikler sig til et alvorligt tilfælde af negativ stress, kan det nemlig føre til alvorlige fysiske, psykiske og sociale belastningsreaktioner.

Download stress guide - gratis e-bog

Er der behov for støtte fra psykolog eller læge?

Den stress-ramte kan være i en tilstand, hvor det ikke er nok at assistere med støtte eller rådgivning. Så er der tale om et diagnoselignende forhold, hvor der kan være behov for at opsøge læge- eller psykologhjælp.

Men der kan også være tilfælde, hvor det ikke er denne form for hjælp, der er behov for.

Det er nemlig ikke alle stressramte, der er i en sådan psykisk og/eller mental ubalance, at det kræver psykologhjælp og ikke alle har så voldsomme fysiske symptomer, at det kræver lægebehandling.

I disse tilfælde kan stressrådgivning og stress-coaching være det rigtige valg.

Stress-coaching kan hjælpe i alle faser

Brug af stresscoaches kan hjælpe medarbejderen i alle faser af forløbet.

Stress-coaching tager nemlig hånd om både de fysiske, mentale og psykiske udfordringer, medarbejderen kan have.

En stresscoach kan vejlede og afhjælpe det nuværende stressniveau, hvis der for eksempel er tale om alvorlig negativ stress eller en sygemelding som følge af mistrivsel.

De kan også støtte en medarbejder, der er i begyndende mistrivsel eller i risikozonen for at komme det.

I risikozonen er medarbejderen stadig ved godt helbred, både fysisk, psykisk og mentalt, men han eller hun har udviklet en arbejdsrutine i et tempo eller på et så højt niveau, at det kun er et spørgsmål om tid, før det går galt.

Her skal HR-afdelingen være klar med viden om rådgivning og stresscoaching.

Måske har afdelingen tilknyttet en fast stresscoach? Hvis det ikke er tilfældet, så skal HR vide, hvilke samarbejdspartnere man tidligere haft succes med. Det kan eksempelvis være en god idé at lave et fast katalog med kontaktinformation, som er nemt og hurtigt at tilgå.

Hvis jeres HR-afdeling aldrig prøvet at samarbejde med en stresscoach, men skal finde en samarbejdspartner, så søg efter en coach, der er certificeret og godkendt af en anerkendt organisation – for eksempel European Mentoring and Coaching Council.

Carsten Berg

Carsten Berg

Uddannet psykoterapeut, Master Class i erhvervspsykologi og certificeret coach. Tidligere leder gennem 12 år hos SDC, Key Account Manager hos WM-Data og selvstændig i 11 år sin egen konsulentvirksomhed Human Progress Compagny. Har arbejdet med erhvervsrådgivning siden 2002. Business Specialist, Stress & Well-being. Har været hos AS3 Transition siden 2013.

Forrige indlæg

En tydelig leder er troværdig

Næste indlæg

Guide: Sådan laver du en personlig LinkedIn-strategi

Kommenter indlægget