<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=1150766838320198&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">

Danmarks bedste ledelsesblog – vinder af Blogprisen 2016

Tag det rette initiativ til samtalen på opsigelsesdagen

Outplacement, Video

Opsigelsesdagen - Tag det rette initiativ til samtalen

Frank Elmer

En af de ting som helt notorisk er det allersværeste for lederen og for medarbejderen på opsigelsesdagen, er tidspunktet, hvor lederen skal tage fat i medarbejderen og sige ”Vi skal have en samtale”. Mange ledere prøver med stor kreativitet at undgå, at processen kommer til at gøre ondt, men det er ikke muligt. Det er derfor vigtigt, at ledelsen tænker sig grundigt om, i forhold til hvordan medarbejderen bliver kaldt ind til den svære samtale.

(Teksten nedenfor er en transkribering af videoen)

Når medarbejderne skal indkaldes til opsigelsessamtaler foreslår mange ledere at indkalde medarbejderne per telefon, sms eller e-mail.

Der findes selvfølgelig ikke kun én løsning på, hvordan man skal indkalde medarbejderne til opsigelsessamtalen, men blandt andet i eksemplet med en sms, er der en række ting, der er værd at overveje:

Hvad sker der, hvis medarbejderen modtager sms’en på et tidspunkt, hvor der er noget støj i miljøet, så medarbejderen simpelthen ikke registrerer, at telefonen har modtaget en sms?

Og hvad hvis medarbejderen er ude at køre på det tidspunkt, hvor sms’en tikker ind, og medarbejderen således bliver bevidst om, at han eller hun muligvis er blevet indkaldt til en opsigelsessamtale?

Det er svært at forudse, hvordan medarbejderen reagerer på det tidspunkt. Du kan som leder heller ikke vide, om der er nogen til at støtte medarbejderen, hvis medarbejderen reagerer uhensigtsmæssigt på sms’en.

Download e-bog om planlægning af opsigelsesrunder

 Lederne skal tage ansvar

Der er mange dilemmaer at tage hensyn til i denne situation. Når vi behandler emnet til forskellige ledelsesseminarer, når vi som regel altid frem til den samme løsning:

Du bliver som leder nødt til at agere, som du ellers plejer at gøre. Du må tage ansvaret på dig, og du kan ikke gemme dig bag en telefon eller bag en mail. Du bliver derfor nødt til at gå hen til medarbejderen og sige direkte; ”Vi skal have en samtale”.

Det er ikke en behagelig situation for hverken lederen eller medarbejderen. Det kan også være ganske ubehageligt for de kollegaer, som måske er i samme rum, hvis situationen foregår i et stor-rumskontor.

Læs også vores gratis e-bog: Sådan gennemfører du en opsigelsessamtale

Her kan lederen blive udfordret på, om det ikke var en anelse hårdt at indkalde medarbejderen direkte foran kollegaerne.

Situationen er et eksempel på, at man som leder hele tiden må træffe nogle valg. Det er vigtigt at kunne gøre rede for de valg, der er blevet fortaget i måden at indkalde medarbejderen på.

På den måde kan medarbejderne se, at ledelsen har gjort sig umage, og at de rent faktisk har tænkt sig grundigt om.

Læs også: Hvilket udbytte giver et outplacementforløb opsagte medarbejdere?

Frank Elmer

Frank Elmer

Har arbejdet med strategiudvikling, salg og forandringsledelse i over 20 år i nogle af Danmarks største virksomheder. 3 års erfaring med ledelse, salg og rådgivning i energisektoren. 3 års erfaring med ledelse og kommunikation i mediebranchen og 12 års erfaring med strategiudvikling, salg og ledelse i servicesektoren. Har været ansat som markedschef i AS3 Transition siden 2005.

Forrige indlæg

Hvorfor mig? - Det svære spørgsmål til opsigelsessamtalen

Næste indlæg

Dialog er afgørende, når en langtidssygemeldt vender tilbage

Forrige indlæg

Hvorfor mig? - Det svære spørgsmål til opsigelsessamtalen

Næste indlæg

Dialog er afgørende, når en langtidssygemeldt vender tilbage

Kommenter indlægget