<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=1150766838320198&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">

Danmarks bedste ledelsesblog – vinder af Blogprisen 2016

as3_kbh_1023-678373-edited.jpg

Coaching

Dagbog del 2:  En intens første dag på AS3’s coachinguddannelse

Stine Schou Kvistgaard

Hvordan var det for deltagerne at springe ud i træningen allerede første dag på coachinguddannelsen? Om at modstå lysten til at servere løsninger, slippe ønsket om at præstere godt og andre aha-oplevelser.

Dag 1 på AS3's coachinguddannelse

En intens første dag på coachinguddannelsen er overstået. Dagen har for mig været præget af forventning og nervøsitet ved at skulle ”i ilden” - efterfulgt af en stor lettelse over at være i gang. Der har hersket en utrolig koncentreret og fokuseret stemning blandt deltagerne kombineret med en oprigtig interesse for hinanden og mange smil. Det virker som om, at alle vil det her.

Der er 13 deltagere med på holdet med varierende erfaringsniveau. Blandt deltagerne sidder en del HR business partnere og andre HR-personer, en organisationskonsulent, ledere fra forskellige ledelseslag fra store og mindre virksomheder. Alle har vidt forskellige personligheder. Jeg ser frem til at lære dem nærmere at kende og udvide mit netværk.

Humor, mod og fortrolighed

Vi lægger ud med sammen at aftale spillereglerne for de tre dage. Vi er enige om, at

fortrolighed og åbenhed over for hinanden er vigtigt, men også humoren og det at turde bringe sig selv i spil. Det er rart at mærke, at der allerede er ved at blive opbygget den nødvendige tillid mellem os.

I introduktionsrunden bider jeg mærke i, at der er der flere af deltagerne, der gerne vil være bedre til at lytte og afstå mere fra at give gode råd eller give folk løsninger på problemer. Flere fortæller åbenhjertigt, at de kan have en tendens til at være utålmodige og til at tænke ”nå, men vi skal videre.” En naturlighed hvis man sidder i en ledelsesfunktion på en travl arbejdsplads, tænker jeg.

Jeg konstaterer, at det hos mig selv er nærmest det modsatte, der er tilfældet: At tålmodigheden nogle gange strækker sig for langt, og at det er svært at afbryde den jeg taler med, som er i færd med at berette noget, der er vigtigt for personen. Jeg håber, den coachende metode giver mig redskaber til at lede en samtale mere effektiv i forhold til formålet. 

e-bog om coaching

Vi kaster os ud i det

Da de to undervisere, director Lisbeth Bygsø-Petersen og udviklingskonsulent Morten Gade Jensen, gennemgår dagens program, finder vi ud af, at vi allerede inden frokost skal i gang med at øve os. Det udløser en vis spænding. Jeg bliver dog lettet over, at vi skal øve os i mindre grupper og ikke mange sammen.

Som dagen skrider frem, laver vi flere øvelser i grupper á 3 eller 4 personer, hvor vi selv kommer i spil i rollen som hhv. coach, fokusperson og observatør. Problemstillingerne og emnerne, der tages op, er vores egne, og vi får allerede her på førstedagen øje for, hvad coaching kan, både fra coachens synspunkt og fokuspersonens.

I de små sessioner på 10-15 minutter erfarer vi hurtigt, hvor stor indsigt, man kan opnå omkring et tema på overraskende kort tid. Flere giver udtryk for at være imponeret over dette.

Som coach mærker jeg glæden ved at hjælpe til at skabe afklaring hos min fokusperson, som bl.a. responderer ved at sige: ”Det havde jeg slet ikke tænkt på før”. Det føles rigtig godt.

Som fokusperson oplever jeg, hvordan man hurtigt kan komme ind til kernen i en problemstilling. En af deltagerne coacher mig på noget af det, der udfordrer mig i mit arbejdsliv og finder hurtigt ind til problemets kerne, hvor noget, der er svært, bliver foldet mere ud.

I rollen som observatør bliver jeg skarpere på at observere, hvordan kropssproget ”taler sit eget sprog” i samtalen og hjælper til i dialogen for begge parter. Det kommer bag på mig, hvor meget information, jeg kan registrere her, når blot jeg har fokus på det.

Ingen korslagte arme

Vi er nu kommet over hurdlen med selv at prøve kræfter med coaching, og allerede nu har jeg følelsen af at kunne det lidt. Det er tydeligt, hvordan vi hver især trækker på de kompetencer, vi har med os fra tidligere, og som bringes i spil på en ny måde i denne sammenhæng.

Jeg er positivt overrasket over den ærlighed, de andre deltagere kommer med, når de åbent indrømmer, hvad der er svært for dem i øvelserne. Der er ingen korslagte arme eller uvillighed til at deltage i øvelserne. Alle går helhjertet ind i det.

Slip præstationerne

Det, der især træder frem fra dagen, er hele paradigmeskiftet fra at give gode råd og handle til bare at lytte og være til rådighed i samtalen for den anden person. Dette aspekt er svært for mange af deltagerne, som er vant til at arbejde i en resultatorienteret og præstationsorienteret kultur, hvor man ofte giver løsninger til den, man taler med.

Jeg genkender vanskelighederne ved paradigmeskiftet fra, når jeg underviser i meditation. Det er svært for mange blot at være til stede, fordi de er vant til at handle.

Også her - i coaching - synes der at være et ”slip”, man må gøre, for at være bedre til stede. Vi skal opgive at ville styre det, der sker, og opgive at ville noget bestemt på personens vegne. Samtidig skal vi slippe vores egne ambitioner om at nå et bestemt resultat.

For vi ved jo ikke, hvad det er personens har brug for. Vi er bare til stede som et redskab for den, vi coacher. På en måde er det en form for kontroltab, og flere i gruppen bringer det op fri løbet af dagen.

AHA-oplevelse:

Under en øvelse i rollen som coach, vidste jeg ikke, hvordan vi skulle komme videre. Jeg endte derfor med at spørge personen: ”Hvad synes du selv, der var vigtigst af de ting, du har fortalt om nu.” Personen ledte sig herefter selv videre til det, der var væsentligt at gå videre med, og fik et godt godt udbytte af samtalen.

Her skete der for mig et perspektivskifte:

Jeg behøver ikke vide det hele. Coaching er en proces, hvor jeg står til rådighed som hjælpeværktøj for en person, der gerne vil arbejde med en problemstilling eller tema. Det er ikke min opgave at servere en løsning, men derimod personen selv, der har ansvaret.

Arbejdspunkt:

Jeg skal ”slippe” endnu mere i forhold til at ville nå frem til et bestemt resultat.

Stine Schou Kvistgaard arbejder som selvstændig kommunikationsrådgiver og meditationsguide i firmaet FEEL Company.

Stine Schou Kvistgaard

Stine Schou Kvistgaard

Selvstændig kommunikations- og brandingrådgiver. Stine hjælper virksomheder med at udvikle deres forretning gennem kommunikation med et menneskeligt fokus. Hun driver desuden virksomheden FEEL Company, som tilbyder undervisning i meditation online og på fysiske meditationsforløb.

Forrige indlæg

Vil du vide, hvad HR arbejder med i 2017?

Næste indlæg

Dagbog del 4: En fantastisk coachingsession

Kommenter indlægget