<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=1150766838320198&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">

Danmarks bedste ledelsesblog – vinder af Blogprisen 2016

as3_2017_2629-841895-edited.jpg

Coaching

Dagbog del 4: En fantastisk coachingsession

Stine Schou Kvistgaard

Unikke coachingstile blandt deltagerne på coachinguddannelsen, frygten for at gå for tæt på og en personlig beretning om en coachingsession, der er svær at glemme.

Dag 3 på AS3's coachinguddannelse

Tre dage på Foundation-niveauet er gået, og den sidste dag på uddannelsen har på mange måder været den vigtigste. Især på grund af en helt særlig oplevelse, som jeg vil fortælle om lidt senere.

I dag har vi det igen oppe til debat, hvordan vi skal turde tage pauserne. Det øver jeg mig i, selv om det til tider er svært at lade stilheden fylde i rummet. Men jeg oplever, at når jeg gør det, virker det positivt. Det bliver tydeligt, hvordan personen over for mig får mere ud af det, når der er tid til at reflektere.

Det begynder langsomt at synke mere ind, hvordan jeg ikke behøver sidde med alle svarene. Det er en stor lettelse, at jeg ikke behøver tænke forud og vide, hvad næste spørgsmål skal være, men at jeg i en vis udstrækning bare skal være der, til rådighed for den anden. Den erkendelse gør, at jeg finder mere ro i coach-rollen.

Unikke coachingstile

Efterhånden træder vi alle mere frem med hver vores coachingstil. Det er inspirerende at se, hvordan de andre deltagere bringer deres styrker og erfaring i spil. Vi er vidt forskellige typer, som har hver har vores måde at coache på. Jeg bliver i den forbindelse mere bevidst omkring mine egne styrker, og de punkter jeg særligt skal træne.

Nogle er stærke i at lede samtalerne struktureret, mens de skal øve sig i at afholde sig fra at give gode råd. Min styrke er derimod at være meget til stede i samtalen, mens jeg har brug for at træne rammesætningen for samtalen og styringen af selve processen. Det glæder jeg mig til at tage endnu mere fat på, når træningen og eksamen går i gang.

En stjernestund

Lige før middag, her på dag 3, opstår der et gyldent øjeblik, som gør et meget stærkt indtryk på mig. En oplevelse som jeg vil huske i lang tid fremover. Med et menneske jeg ligeledes vil huske længe.

Det sker i en lidt længere træningssession med en af de andre deltagere på kurset, hvor jeg er coach, og hun er fokusperson. Problemstillingen, hun tager op, handler om relationen til hendes søn og deres indbyrdes forskelligheder. Det er et meget personligt og potentielt sårbart emne.

I starten af samtalen føler jeg, at jeg som coach famler lidt efter, hvad der er det vigtigste at fokusere på. Jeg bliver blandt andet forstyrret af mine egne ambitioner om at gøre det ekstra godt, når hun nu har udvist mig så stor en tillid med sit valg af emne. Det giver mig indledningsvis et præstationspres, som jeg først må ryste mig fri af for at kunne fokusere rigtigt.

Ved hjælp af nogle få spørgsmål får jeg herefter undersøgt deres forskelligheder, og hvad der er svært i relationen. Her kommer vi relativt hurtigt ind til det, der, efter min opfattelse, viser sig at være kernen i problemstillingen: At de har forskellige strategier til at i at håndtere hverdagens pres på.

Og her får hun en vigtig, men svær, erkendelse: At hun må slippe at hjælpe ham på sin måde. Hun opdager derimod, hvordan hun bedre kan være der for ham som mor ved at respektere, at han reagerer anderledes, end hun gør.

Samtalen er på dette tidpunkt meget intens, og kontakten mellem hun og jeg bliver her særligt stærk. Det er bestemt ikke hver dag, jeg oplever et sådant møde med et andet menneske, og jeg bliver efterfølgende vældig rørt over den kontakt.

e-bog om coaching

Gik jeg for tæt på?

Som samtalen skrider frem, bliver fokuspersonen meget berørt af det, vi taler om, og jeg bliver på et tidspunkt i tvivl om, hvorvidt jeg er kommet for tæt på, i forhold til hvad der er behageligt for fokuspersonen. Her viser feedbacken efter sessionen sig at være meget afgørende for mig i forhold til, hvad jeg tager med mig videre i min læring.

Fokuspersonen bekræfter bagefter, at vi kom ind til noget væsentligt i problemstillingen og tilkendegiver, at samtalen har været god for hende, selv om hun blev meget berørt. Observatøren giver også sine kommentarer til indholdet, og her forstår jeg ligeledes, at samtalen også i hendes øjne er forløbet godt. Den samlede feedback er rigtig vigtig for mig i forhold til at mane eventuelle senere tvivl omkring samtalen til jorden. Alt er okay.

Hvad har jeg fået ud af uddannelsen?

Når jeg kigger tilbage på de tre dage, der er gået, er jeg positivt overrasket over, hvor meget praksiserfaring, vi allerede har fået med os. Det havde jeg nok ikke forventet allerede på Foundation-niveauet. Den læring, jeg har fået med mig, kan jeg med det samme bringe i anvendelse, når jeg kommer hjem.

Under den sidste refleksionsøvelse på uddannelsen, noterer jeg i min log-bog, hvordan jeg forventer at bruge det, jeg har lært. Jeg skriver blandt andet ned, at jeg fremadrettet vil spørge mere ind på en coachende måde over for mine egne kursusdeltagere, når vi udveksler omkring meditationsøvelserne. Og at jeg vil bevæge mig lidt mere væk fra mentor-rollen og over til en mere coachende rolle.

Jeg noterer også, at jeg som kommunikationsrådgiver nu vil have skærpet min opmærksomhed på, hvornår der er noget vigtigt på spil, når jeg taler med mine kunder. Her føler jeg, at jeg har fået flere teknikker og større mod til at spørge dybere ind. Jeg er sikker på, at det både vil lede til endnu mere spændende historier og til en dybere forståelse for, hvad der er vigtigt for mine kunder.

3 intense dage er ved at være slut, og dagen rundes af med, at vi udveksler kontaktoplysninger. Der er flere, jeg håber, at se igen. Forhåbentlig mødes flere af os om et halvt års tid, når Practitioner-niveauet skydes i gang.

ARBEJDSPUNKT: Jeg skal stole på egne evner til at mærke hvor tæt, jeg må gå på, og træne hvordan jeg spørger ind til dette undervejs.

AHA-OPLEVELSE:

Jeg har mærket på egen krop, hvordan coaching kan give fantastiske møder med andre mennesker.

Stine Schou Kvistgaard arbejder som selvstændig kommunikationsrådgiver og meditationsguide i firmaet FEEL Company og er lige nu i gang med AS3’s coachinguddannelse.

Stine Schou Kvistgaard

Stine Schou Kvistgaard

Selvstændig kommunikations- og brandingrådgiver. Stine hjælper virksomheder med at udvikle deres forretning gennem kommunikation med et menneskeligt fokus. Hun driver desuden virksomheden FEEL Company, som tilbyder undervisning i meditation online og på fysiske meditationsforløb.

Forrige indlæg

Dagbog del 2:  En intens første dag på AS3’s coachinguddannelse

Næste indlæg

Dagbog del 3: Mine styrker og svagheder som coach

Kommenter indlægget